PTSD

Har du brug for hjælp mod PTSD?

Så vil jeg se frem til at hjælpe dig.

Jeg behandler ikke blot dine symptomer ved at give dig en masse redskaber, som du skal knokle med selv. Jeg behandler årsagerne til dine symptomer. På den måde kan du blive rolig og tryg igen – fri for ubehagelige flashbacks og kropslige symptomer helt automatisk.
Det er ikke vigtigt, om du husker årsagerne, eller om du magter at kigge på årsagerne. Jeg har en bred årsagsbehandlings værktøjskasse, så du kan få behandling på lige præcis den måde, som passer til dig og din situation. Tænk på dine symptomer som en fysisk bule, der giver dig symptomet ’at halte’. Symptombehandling ville være, at jeg giver dig redskaber som at ignorere smerten og at skyde hoften frem. Du halter ikke længere, mens du anstrenger dig, men i længden bliver det hårdt at anvende redskaberne, og du giver op, fordi det gør ondt. Årsagsbehandling ville derimod være at fjerne bulen. Man kan fjerne bulen med forskellige metoder som at rense den, at bruge varme eller kulde, at prikke hul og få betændelsen ud, tildække såret osv.
Der er mange veje til Rom, – også når det gælder ’psykiske buler’. Jeg årsagsbehandler de psykiske buler med forskellige metoder såsom klinisk hypnose, klassisk terapi, somatic experiencing (SE), neuroterapi, om-programmeringer af hjernens automatiske reaktioner osv.
Den store fordel med behandlingen af årsagerne – de psykiske buler – er, at man sjældent får tilbagefald efter endt behandling, medmindre du fx får nye voldsomme oplevelser, der giver dig symptomer igen.
Du kan læse videre herunder, hvis du har lyst til at læse mere om, hvad PTSD er, hvorfor vi mennesker får de symptomer, hvad der kan gøres mere specifikt og hvordan man kan teste sig selv.

Hvad er PTSD kort fortalt?

De fleste tror, at der ikke er noget at gøre ved PTSD, fordi de ikke har kunnet klare det alene, men det passer ikke. En psykolog, hvor kemien er god, kan hjælpe dig tilbage til ro og tryghed, hvis psykologen er udstyret med de nødvendige PTSD behandlende metoder.
Helt grundlæggende kan man sige følgende om PTSD.
PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) er en tilstand, som kan opstå efter voldsomme, truende, grusomme og/eller skræmmende oplevelser, hvor ens liv eller sundhed har været truet. De voldsomme oplevelser, der kan give PTSD er fx ulykker, krig, katastrofer og overgreb såsom voldtægt og incest. Pludselige hændelser og mangel på kontrol over situationen øger risikoen for PTSD. Gentagne voldsomme oplevelser af den nævnte slags øger også risikoen.

PTSD kan bl.a. behandles med bestemte former for psyko- og neuroterapi. Jeg har endnu ikke set, at mine klienter har haft brug for psykofarmaka for at komme af med deres PTSD.

Undersøgelser har vist, at det ikke er forebyggende at modtage samtaler på stedet fra en krisepsykolog (den såkaldte debriefing) for ofre for katastrofer og lignende. Heldigvis er almindelig menneskelig omsorg hjælpsom ift. PTSD.

Symptomerne på PTSD udvikles typisk inden for 6 måneder og vedbliver altså derefter. Normalt vil symptomerne fortage sig uden særlig behandling i de efterfølgende dage eller uger. Det gælder særligt, hvis man bestræber sig på at leve sit liv så normalt som muligt og hvis man får omsorg fra dem omkring én.

Alle vil kunne reagere med psykiske symptomer på sådanne oplevelser. Det er altså helt normalt at få symptomer i dage til uger efter en voldsom oplevelse. Hos nogle bliver symptomerne ved. Det er på ingen måde et tegn for svaghed, som nogle PTSD ramte oplever. Omkring 1 % af befolkningen har PTSD. Hyppigheden er højere (10 %) blandt soldater, som har været i krig og blandt ofre for katastrofer. Hyppigheden efter voldtægt har været fundet at være helt op til 30 %.

Ved PTSD oplever personen ubehagelige flashbacks. Det vil sige, at man genoplever de voldsomme oplevelser i vågen tilstand, nærmest som en dagsmareridt, men det kan også ske som mareridt om natten. Man kan derfor re-traumatiseres af egne gentagelser fra disse flashbacks.

Mange PTSD-ramte isolerer sig og er plaget af søvnbesvær, irritabilitet, vrede, angst, koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder. Mange forsøger at undgå ting eller situationer som minder om de voldsomme oplevelser, dvs. at de udvikler en undgåelsesadfærd, som kan forstærke symptomerne, hvis man gør det længe. Til gengæld, så er det min erfaring, at det er godt at undgå PTSD udløsere, indtil man har fået behandling på den voldsomme oplevelse.

Hvem er i øget risiko?

Mennesker er ifølge de videnskabelige undersøgelser i øget risiko for at få PTSD, hvis:
• Den pågældende efterfølgende befinder sig i et fremmed og utrygt miljø, fx som flygtning
• Den pågældende oplever et stort tab pga. den voldsomme oplevelse, f.eks. når nærtstående dør
• Den pågældende har eller har haft depression, angst eller en anden psykisk sygdom forud for den voldsomme oplevelse

Arvelige faktorer kan også spille en rolle for ens reaktion efter en voldsom oplevelse. Har den pågældende i barndommen været udsat for voldsomt stress, fx vanrøgt, incest eller tab af en forælder, så bliver risikoen for udvikling af PTSD ligeså øget.

Det et relativt svært at opnå diagnosen i Danmark. Det skyldes, at det ifølge ICD-10 (diagnosesystem til klassifikation af sygdomme) skal den voldsomme oplevelse være en “exceptionel svær belastning af katastrofekarakter, som vil medføre symptomer hos næsten alle”. Men ifølge det amerikanske diagnosesystem DSM-5 er kravet til hændelsen mere brugbart diagnosemæssigt. Den pågældende skal have været udsat for truende død, alvorlig tilskadekomst eller seksuelt overfald – enten selv eller som vidne når det sker overfor andre.

Symptomer ved PTSD

Symptomerne ved PTSD kan opdeles i følgende grupper:

• Man genoplever den voldsomme oplevelse i form af dag- eller nat mareridt, de såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnbesvær og/eller andre fysiske symptomer som smerter eller kraftige spændinger i musklerne
• Stærk trang til at undgå situationer og lignende, der minder om traumet, som fx film, TV-programmer og årsdage for traumet
• En udpræget oplevelse af at være på vagt, fx den mindst uventede lyd får personen til at fare sammen
• En oplevelse af at være forandret, nærmest som at have en anden type personlighed, måske mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i. Det kan være svært at føle kærlighed og nærhed som før den voldsomme oplevelse. Typisk bliver man lidt ligeglad med sig selv og har ofte en følelse af ligegyldighed over for nærmest alt. Det kan også ske, at andre diagnoser sniger sig ind og psykisk belaster personen yderligere, såsom depression, hvilket ses hos ca. 50%
• Mange melder, at de har koncentrationsbesvær sig og hukommelsesvanskeligheder
• Pga. af de nævnte symptomer vil den, der rammes af PTSD ofte misbruge alkohol, hash eller andre stoffer, som en form for selvmedicinering. Dette vil yderligere komplicere situationen for vedkommende
• Der kan være tale om selvmordstanker eller deciderede selvmordsforsøg, hvilket bør tages seriøst

Et overbelastet nervesystem

Gang på gang er jeg det heldige vidne, når mennesker kommer over deres PTSD. Systemet har bare været overbelastet og tror, at faren stadig er der. Vores system er ikke bygget til at være aktiveret så ofte, som det sker ved PTSD. Systemet kæmper for at få dig til at overleve. Det siger fra og prøver at komme af med overbelastningen ved hjælp af disse symptomer. Den gode nyhed er, at dit overlevelsessystem virker! Du får besked i stedet for hjertestop. Jeg ved, hvordan man omgør den proces, så du kan trives igen.

Hvad kan der gøres mod PTSD?

Med klinisk hypnose behandling kan jeg hurtigere afdække de bagvedlæggende årsager, som man ofte ikke har koblet sammen med symptomerne i dag. (Du er selvfølgelig med hele vejen, hvis du ønsker hypnosedelen, og vil huske alt, medmindre du var ved at falde i søvn.) Men der findes også andre mere traditionelle veje, hvis du ikke ønsker hypnose-delen, såsom neuroterapi, Somatic Experiencing, den kognitive eller narrative metode osv. Disse og andre metoder bruger jeg også under hypnosen, når det er muligt, så du får gevinsten af flere metoder.
Du får behandling på de voldsomme oplevelser (årsagerne til dine symptomer), hvorefter de minimeres eller forsvinder. Det er videnskabeligt dokumenteret at de metoder, som jeg bruger, virker, og det kan jeg kun bekræfte via mine erfaringer.
Du får også de selvhjælpsredskaber, der passer til dig og din situation til genopretning af systemet, så din hjerne så at sige ’nulstilles’, – såsom neuraltræning. Hjerner med PTSD-symptomer får ofte en al for stor amygdala. Den har derfor brug for en hjælpende hånd til genopretning af den efter en hård periode. Man har scannet hjerner, og derfor ved man, at hjernen ændrer sig positivt med neuraltræning, når øvelserne er korrekte. Nogle af de videnskabelige undersøgelser bag kan du finde her:
– NeuroReport – mobile
– NeuroReport – desktop

Efter 2-3 uger begynder man at se de gunstige ændringer i hjernen, og efter 8 uger topper bedringen næsten. Redskabet virker både forebyggende og afhjælpende, så du kan forebygge tilbagefald ved fortsat at bruge det.

Hvad kan man selv gøre?

Desværre har mange, der lider af langvarige PTSD svært ved at række ud. De skjuler de faktiske forhold, vælger at lide i stilhed og undlader at søge professionel hjælp. Faktisk kan man gøre noget for at hjælpe med til helbredelse af PTSD. For de fleste er det dog nødvendigt med professionel hjælp ved siden af, og det kræver behandling af årsagerne for at komme helt i mål.

Når man selv vil gøre noget for i hvert fald at minimere PTSD, kan man:

• Få omsorg og berøring – det kan være afgørende for mange ift. at overkomme PTSD
• Passe på sig selv med en sund livsførelse på alle fronter, såsom en kost, der holder blodsukkeret stabilt
• Nogle oplever, at deres nervesystem får en pause, når de indtager beroligende naturlige urter fra forskellige former for te og kosttilskud. Det kan også være dufte, massager og andre beroligende oplevelser
• Bruge lange og langsomme gå – eller løbeture for at blive mere afslappet
• Lære at slappe mere af evt. med afspændingsteknikker
• Meditere fx med mindfulness
• Undersøge om man også har fået en hjernerystelse eller andre fysiske problemstillinger, som kan behandles ved siden af. Har man fx fået hjernerystelse, så nytter det ikke, at man fortsætter sin livsførelse som intet var hændt, hvilket anbefales ofte. En hjernerystelse skal netop behandles med undgåelsesadfærd
• Søg professionel psykologhjælp, hvis det ikke går over af sig selv

Uanset hvad der anbefales, så er det vigtigt, at man giver sig selv det, som man har brug for – for at føle at man passer omsorgsfuldt på sig selv. Det skal ikke føles som, at du gør vold på dig selv.

Hvorfor får du PTSD?

Formålet med disse reaktioner er at opnå energi, så præstationer kan forbedres i fx kamp eller flugt situationer. Samtidigt ved man så, hvad man skal holde sig væk fra, – de symboler, lyde, situationer osv., der af en eller anden grund minder hjernen om den farlige oplevelse. Overlevelsesmæssigt er disse følelser altså altafgørende. Følelserne er en meddelelse om, at noget kan gå galt. Det gælder derfor om at være ekstra vågen, opmærksom, forberedt osv. Personer med manglende evne til at føle, at de er bange, kan ikke passe tilstrækkeligt på sig selv. De er stillet på samme måde som mennesker uden smertesans. Når man er bange, aktiveret, klar til kamp eller hvordan hjernen nu bestemmer, at det er bedst overlevelsesmæssigt, kan det altså være et signal om en forstående udfordring og et advarselstegn.