Gruppeterapi
Som sociale væsener har vi brug for at genkende os selv i andre og blive forstået. Gruppeterapien byder på de nødvendige rammer samtidigt med, at jeg er der for at sikre en effektfuld og behagelig terapeutisk proces. Når vi genkender os selv i andre ligesindede mennesker, føler vi mere ro, glæde, støtte, styrke, tryghed, samhørighed osv. Gruppeterapi føles for mange som, at gruppen har en helbredende forvandlingskræft, – ikke mindst når man kan dele oplevelserne fra de fælles hypnosebehandlinger og neural om-programmeringer.
Når vi finder ud af, at vi er meget lig andre mennesker, accepterer vi os selv og vi forstår os selv bedre. Vi får mere tillid og ro, også selvom der kan komme bum på livets vej. Det er en ære at få lov at være med i denne meget helbredende proces mod psykisk balance.
Gruppeterapi (med hypnosebehandling og neural om-programmering)
Det plejer at give rigtig god mening at mødes med andre om et fælles område og at bruge af hinandens erfaringer på godt og ondt, så vi kan håndtere vores bump bedst muligt.
Gruppeterapi føles for mange som, at gruppen har en helbredende forvandlingskræft, – ikke mindst når man kan dele oplevelserne fra de fælles hypnosebehandlinger og neurale om-programmeringer, som man får i gruppen af mig.
Mine grupper har oftest både terapeutisk og personligt udviklende elementer. Du kan vælge blandt emnebaserede grupper, som en af mine angstgrupper eller udviklingsgrupper som grupper med særligt sensitive. Indholdet vil udvikle sig løbende med deltagernes behov, hvilket sker helt naturligt. Jeg vil bidrage med en terapeutisk proces, hypnoser, neural om-programmering, læring, værktøjer, svar, retning og hvad der bliver behov for. De fleste deltagere bidrager mere og mere med tiden i takt med, at de føler sig mere og mere trygge med at støtte andre med deres perspektiver og erfaringer.
Vi mødes typisk hver anden eller fjerde uge, men vi aftaler sammen, hvad behovet er. Nogle gange arbejder vi i gruppen med de problemstillinger, som I kommer med. Andre gange laver jeg et lille oplæg og hører, hvad deltagerne eventuelt har på hjertet. Det kan være udfordringer, spørgsmål, succeshistorier eller andet, som man vil bidrage med eller få hjælp fra gruppen og mig. Man skal ikke nødvendigvis have indhold med, men det plejer at gå sådan, at man har en del, som man vil bidrage med og/eller støttes i. Klinisk hypnose i gruppen plejer også at give rigtig god mening. Det samme gælder for fælles neural om-programmering.
Jeg vil lede gruppen og skal have mødt dig, så du bliver placeret mest hensigtsmæssigt ift., at kemien skal passe. Første gang du møder op, kan du selv vurdere, om gruppen er noget for dig, for du kan bedst selv mærke, om jeg har ramt korrekt ift. kemien. Derefter giver du besked på, om du vil beholde din plads, og så binder du dig til mindst tre møder, så vi kan regne med hinanden Sygemeldinger er selvfølgelig tilladte senest dagen før inden kl 12.00 AM.
Du kan forvente:
- At få fælles klinisk hypnosebehandlinger og neural om-programmering
- At lære noget nyt løbende
- At møde ligesindede, så du kan genkende dig selv i andre mennesker og føle dig mere rigtig, som du er
- At blive støttet med respekt og omsorg
- At kunne bidrage med dine egne erfaringer og blive spejlet i dem
- At blive en del af et meningsfyldt fællesskab
- At kunne dele af dig selv med hele dig, – med alle dine metaforer, usædvanlige oplevelser, indre viden, som du kan have lyst til at italesætte
- At du vil blive passet på, så du bliver grebet, hvis du er ved at falde
- At blive støttet i at tænke i muligheder, så dit liv formes bedre og i overensstemmelse med dit ønske
- Og meget andet…
Praktisk:
- Vi har en tavshedspligtsaftale, så alle deltagere i grupperne kan tale frit
- Grupperne er små, så det bliver trygt og så der er tid til alle. Gruppen vil bestå af max 3 deltagere i Covid-19 tid men online kan vi godt være 5
- Det tager ca. 1,5 timer, men hav altid en 15 minutters tid, så vi kan gå over, hvis der bliver behov for det
- Prisen pr. møde er 1500 kroner og betales 3 hverdage forinden – se mere under Priser
- Jeg giver besked inden gruppens opstart, om vi mødes fysisk (Dragør eller København) eller over zoom. Husk maske, som vi kan tage af, når vi sidder i god afstand. Nogle gange kan vi aftale at mødes andre steder, fx i naturen, hvis alle er enige
- Grupperne opstartes, når alle deltagere er enige om en dato. Vi finder ud af, hvad der giver mest mening mht. tidspunkt, som jeg koordinerer
- Se priser og vilkår under Priser
Hør hvordan jeg kan hjælpe dig
Hvis du gerne vil høre nærmere om, hvordan jeg lige præcis kan hjælpe dig, så er du meget velkommen til at ringe til mig eller skrive en SMS.