Vejen tilbage til livet efter voldsomme oplevelser


Af Otilia Henriksen, September, 2017

Endnu en fantastisk arbejdsdag er gået…

Endnu en fantastisk arbejdsdag er gået smækfyldt med meningsfyldhed. Jeg føler mig ydmyg over mine klienters modighed til at face det sværeste, de har oplevet. Terrorangreb, massevoldtægt, kidnapning, vold, incest, alkoholiserede forældre, selvmord fra fx forældre, vejrkatastrofer, røverier, dødelige sygdomme hos dem selv eller deres kære. 

Tænk, at jeg har videnskabeligt dokumenterede metoder og redskaber, som hjælper dem igennem – og ud af deres smerte… EMI, klinisk hypnose, kropsterapi o.a. Tænk at jeg er den, der får æren at gå igennem det sammen med dem én gang for alle, én sidste gang, på deres vej ud af mørket.

Traumatiske begivenheder havde ramt dem og havde sat sig fast. Flashbacks, der overfaldt dem, som, om og om igen, fik dem til at genopleve begivenheden. På en måde var deres hjerner gået i baglås, og det fik dem til at genopleve situationen nu nu, – hver gang deres flashbacks dukkede op i deres sind. Længe følte de sig bundet fast i traumets ubehagelige symptomer, men ikke mere! Fri! Reddet! Forventningsfuldt! Tryg…

Jeg skriver i dag, både fordi jeg må give afløb for min glæde og fordi mange desværre går ubehandlet med deres ubehagelige symptomer efter voldsomme oplevelser. De ved ikke, at det er muligt at få det godt igen med den rigtige psykolog, der passer til den enkelte og med de rigtige metoder. Med EMI metoden, behøves man ikke at nøjes med at spørge, ’hvad synes du?’. Man kan gøre noget. Det er ligesom om det at dække synsfeltet med EMI er en form for scanning, som ikke kun undersøger men helbreder. Når man har det rigtig skidt, er det vigtigt at opleve, at nogen ved noget om ens situation, ligesom hos lægen. Det er nærmest ubærligt at føle sig alene med det sværeste, man har oplevet, – hjælpeløs og opgivende. Mange synes selv at have prøvet det hele uden held. Så hvad kan andre gøre, som jeg ikke har prøvet selv?! Jeg har snakket og snakket om det, trænet løst, læst bøger om emnet, mediteret osv.

Traumer kan faktisk forløses forholdsvist enkelt, hvis man ved, hvad man gør. Det var ikke svært at få traumesymptomerne og det behøves ikke at være svært at komme af med dem igen. Hjernen gør det selv, ligesom kroppen healer sår. Man lader betændelsen komme ud, og måske hjælper den på vejen ved at trykke lidt, hvorefter kroppen selv healer såret. Sådan er det også med hjernen. Til formålet er den neuroterapeutiske metode, EMI, forbløffende effektiv, nærmest som en tryllestav, der hjælper betændelsen blidt ud, så hjernen kan heale. Når jeg er i besiddelse af den viden og oplever helbredelsen dagligt, gør det mig ondt at vide, at mange går ubehandlet hen. Og det kan være, at der er nogen, som jeg ikke kan hjælpe fx pga. kemien, men så er det ikke psykologien, der ikke har virket, så er det relationen, der ikke har virket. Der er brug for flere EMI uddannede terapeuter. Vi er blot 9, der kan lave EMI i landet og blot 4, mig iblandt, på det øverste niveau.

Ved gentagende traumatiske episoder skal der normalt 1-6 behandlinger à 2,5-3,5 timer (i træk). Ved enkelte traumatiske episoder skal der normalt kun 1 behandling til. Behandlingen tager lang tid, men på 2,5-3,5 timer er klienter fri for den ubehagelig reaktion ved flashbacks samt andre symptomer. Det gælder også de hårdeste traumatiske begivenheder, man kan forestille sig som fx terrorangreb, hvor et barn ser sin far blive skudt på klods hold om og om igen. Og det gælder ligegyldigt, hvor lang tid det er siden, at den traumatiske episode fandt sted.

Hvor er jeg taknemlig over at kunne hjælpe, – over at være guiden i den helbredende oplevelse med mine klienter. Deres overraskede, lykkelige ansigter er et billede, jeg aldrig glemmer. Så mange tak for tilliden, hvis I læser med her 🙂

Hør hvordan jeg kan hjælpe dig

Hvis du gerne vil høre nærmere om, hvordan jeg lige præcis kan hjælpe dig, så er du meget velkommen til at ringe til mig eller skrive en SMS.